Holger Rune slår slovak og stryger i ATP-turnering
Holger Rune slog to højere rangerede spillere i weekenden og kvalificerede sig til ATP-turneringen, Generali Open. Foto: Oscar Roberto Castro/Ritzau Scanpix
Oscar Roberto Castro/Ritzau Scanpix
Holger Rune slog søndag verdens nummer 117 i kvalifikationen til ATP-turneringen i østrigske Kitzbühel.
Det 18-årige danske tennistalent Holger Rune spiller i den kommende uge med i ATP-turneringen Generali Open.
I weekenden slog Rune nemlig først verdens nummer 147, Marc Polmans, og siden verdens nummer 117, Andrej Martin, i kvalifikationen til grusturneringen i østrigske Kitzbühel.
Søndag brugte Holger Rune knap to timer på at besejre slovakken Andrej Martin med 7-5, 7-5, og han får nu i første runde en modstander, som på papiret er et hak bedre end både Martin og Polmans.
Det drejer sig om den 29-årige italiener Stefano Travaglia, der er nummer 91 på den seneste verdensrangliste.
Holger Rune er selv nummer 204 på verdensranglisten, og det er hans højeste placering hidtil i karrieren.
Rune har inden for de seneste uger også overhalet 27-årige Mikael Torpegaard som Danmarks bedst placerede mandlige spiller.
Torpegaard er nummer 216 på verdensranglisten, men har tidligere været oppe og runde 166.-pladsen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker