Holger Rune stryger til tops i lille spansk turnering
Den 17-årige dansker vandt søndagens finale ved ITF-turneringen i Valldoreix over spansk modstander.
Tennisspilleren Holger Rune vandt søndag en mindre turnering i spanske Valldoreix.
I finalen slog den 17-årige dansker hjemmebanehåbet Cosano Javier Barranco med 7-6, 6-3.
Første sæt blev særdeles spændende og måtte afgøres i en tiebreak, hvor Rune til gengæld var aldeles suveræn. Danskeren vandt således tiebreaken overbevisende med 7-0.
Tennistalentet tog det gode spil med videre ind i andet sæt, hvor han brød modstanderens serv to gange og bragte sig foran med 3-0, inden Barranco begyndte at røre på sig.
Holger Rune måtte se den fire år ældre spanier få reduceret til 3-4, inden danskeren kørte sejren hjem.
Rune rangerer som nummer 545 i verden, mens finalemodstanderen Barranco er nummer 314.
Danskeren vandt i alt fem kampe ved ITF-turneringen i Valldoreix.
Turneringer på ITF-niveau hører til de mindre, da de rangerer under både ATP Touren og Challenger Touren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned