Holger Rune trækker stærk canadier i åbningskamp i Kina
Holger Rune skal møde canadieren Felix Auger-Aliassime i første runde i ATP-turneringen i Beijing. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lodtrækningen til turneringen i Kina var ikke opmuntrende for Holger Rune, der skal møde nummer 14 i verden.
Holger Rune fik ikke meget hjælp af at være tredjeseedet i denne uges ATP-turnering i kinesiske Beijing.
I hvert fald magede lodtrækningen det således, at den danske tennisspiller ramler ind i canadieren Felix Auger-Aliassime i første runde.
23-årige Felix Auger-Aliassime er nummer 14 i verden og har mødt Holger Rune to gange tidligere i karrieren ifølge ATP.
Begge indbyrdes opgør fandt sted i 2022, og duellanterne står med en sejr hver i de to opgør, der blev spillet på hardcourt, der også er underlaget i Beijing.
Felix Auger-Aliassime har tidligere været oppe som nummer seks i verden. På det seneste har han haft et formdyk, der har betydet, at han er raslet en anelse ned på verdensranglisten.
Det er første gang siden 2019, at turneringen bliver afviklet. Otte af verdens ti bedste tennisspillere deltager i China Open, der går i gang torsdag.
Holger Rune, der er nummer fire i verden, deltager i turneringen for første gang. Det gør Carlos Alcaraz, den spanske verdensetter, også.
På det seneste har Holger Rune døjet med rygproblemer, men han er blevet meldt helt klar og har trænet godt op til turneringen i Kina.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub