Holger Rune videre i ny turnering efter hektisk weekend
Holger Rune var i aktion igen tirsdag, efter at han i weekenden kom i vælten for homofobiske udbrud.
Holger Rune er videre til anden runde i challengerturneringen i Lyon efter en sejr over Titouan Droguet fra Frankrig.
Den danske tennisspiller, der er nummer 291 i verden, var i problemer undervejs mod franskmanden, der er nummer 703 på verdensranglisten og havde fået et wildcard til turneringen.
Første sæt måtte ud i tiebreak, inden danskeren vandt, mens han i andet sæt slet ikke fik et ben til jorden og tabte sættet med 1-6.
I tredje sæt fik Rune et enkelt servegennembrud, og det var nok til at køre sejren i land til sidst.
I anden runde skal Holger Rune møde andenseedede Fernando Verdasco fra Spanien. Kampen spilles onsdag.
Sejren kommer, efter at Rune i weekenden vandt karrierens største triumf, da han strøg til tops i challengerturneringen i den italienske by Biella.
I den turnering kom han også i vælten for homofobiske udbrud undervejs i semifinalen.
Et kamera opfangede Runes udbrud i kampen mod Thomas Etcheverry fra Argentina.
- Du kan kraftedeme ikke noget selv. Du går bare og spiller bøsserøv, råbte Holger Rune blandt andet efter en duel.
Danskeren har efterfølgende lagt sig fladt ned og undskyldt for udtalelserne, som han understreger, var rettet mod ham selv.
Herrernes internationale tennisorganisation, ATP, valgte mandag at sætte en undersøgelse i gang, der skal afgøre, om danskerens udtalelser skal have konsekvenser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned