Hollænder åbner kvindernes Tour med spurtsejr i Paris
De 144 startende ryttere i Tour de France Femmes indledte søndag det 1034 kilometer lange etapeløb. Foto: Michel Euler/Ritzau Scanpix
Emma Norsgaard blev nummer fem i spurten, da Lorena Wiebes vandt 1. etape i Tour de France Femmes.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Hollandske Lorena Wiebes (DSM) var søndag eftermiddag hurtigst på 1. etape af Tour de France Femmes, der er kvindernes udgave af verdens største etapeløb for herrer.
Efter en del forgæves udbrud blev det som ventet til en spurt, og her var Wiebes først over stregen i et tæt opgør, hvor danske Emma Norsgaard (Moviestar) blev nummer fem.
Den gule førertrøje sidder mandag på Wiebes med ligeledes hollandske Marianne Vos (Jumbo-Visma) som nærmeste forfølger.
1. etape bestod af en start ved Eiffeltårnet samt 12 omgange i Paris med på den samme rundstrækning, som herrerne kører, med målstreg på Champs-Élysées.
Og der var masser af støtte langs ruten til de tre danske ryttere i feltet.
Annonce
Tusindvis af danskere har således taget opstilling i den franske hovedstad, hvor herrernes Tour-felt med Jonas Vingegaard i den gule trøje om få timer ruller ind for at afvikle deres 21. og sidste etape.
I alt tre danskere var en del af feltet på 144 ryttere, der indledte det genoplivede løb i Paris, nogle timer inden herrernes udgave af løbet slutter samme sted.
Lorena Wiebes vandt søndag 1. etape og tog den første gule trøje i Tour de Frances Femmes. Foto: Michel Euler/Ritzau Scanpix
Foruden Norsgaard er det Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ) og Julie Leth (Uno-X), der blev henholdsvis nummer 27 og 91 søndag.
Størst forventninger klassementsmæssigt er der til Uttrup Ludwig, der i kraft af sin titel som danmarksmester kører i dannebrogstrikoten.
Tour de France Femmes består af i alt otte etaper.
Løbet afsluttes næste søndag med en etape, der har mål på den skrappe stigning La Super Planche des Belles Filles, hvor Tadej Pogacar vandt for næsen af Jonas Vingegaard på 7. etape af herrernes Tour de France.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker