Hollænder er hurtigst ved Kerteminde
Hollænderen Lieuwe Westra fra Vacansoleil er ny mand i den gule førertrøje i cykelløbet Post Danmark Rundt, da han i suveræn stil vandt lørdag aftens enkeltstart ved Kerteminde.
Westra var 19 sekunder hurtigere end Geraint Thomas på den 14,5 kilometer lange etape ved Kerteminde, og hollænderen var mere end et minut bedre end den hidtidige førende rytter, Lars-Petter Nordhaug.
Dermed ligner det en samlet sejr for den 29-årige hollænder, der tidligere på sæsonen vandt det hollandske mesterskab i netop enkeltstartsdisciplinen og altså er lidt af en ekspert i kampen mod uret.
Team Saxo Bank-Tingkoff Banks Manuele Boaro sluttede som nummer tre på enkeltstarten, men det danske storhold må formentlig kigge langt efter den samlede sejr.
Sidste etape køres i morgen med opløb på Frederiksberg Allé i København, og det slutter traditionelt med et samlet felt og en massespurt til slut. Derfor skal man næppe forvente store forskydninger i topstillingen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned