Remco van der Schaaf blev matchvinder for Randers, da hollænderen scorede sejrsmålet seks minutter før slutfløjt - scoringen faldt blot få sekunder efter, at han var blevet sendt på banen.
Hjemmeholdet leverede en meget lidt overbevisende præstation mod FC Vestsjælland, der fortjent kom foran med 1-0 ved Rasmus Festersen efter en halv times spil.
Gæsterne udspillede Randers-forsvaret med en dyb stikning, som Festersen sendte i mål.
Ronnie Schwartz udlignede til 1-1 for værterne efter en times spil, da den tidligere AaB-angriber bankede bolden i mål på et direkte frispark.
Remco van der Schaaf fik senere helterollen, da han pandede et hjørnespark fra Chris Sørensen i mål til 2-1.
Med fire kampe tilbage i 1. division, der går under navnet Betsafe Ligaen, har Randers FC på andenpladsen et forspring på seks point til de nærmeste forfølgere fra Vejle-Kolding.
Esbjerg fører ligaen i overbevisende stil og har forlængst sikret sig oprykning til Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned