Hollænder kan miste nyre efter Tour-styrt
Den hollandske rytter Wout Poels risikerer at miste en nyre efter sit grufulde styrt på 6. etape af Tour de France.
Vacansoleil-rytteren fik behandling i grøftekanten og blev senere fragtet til hospitalet i Metz, hvor lægerne konstaterede skader på nyrer og lunger. Derudover brækkede Poels tre ribben og sprængte milten.
- Vi kan ikke afvise, at Wout Poels mister en nyre, siger Vacansoleils holdlæge Peter Lagrou til De Telegraaf.
- Hele strukturen i den del af kroppen er ødelagt, og jeg kan ikke benægte, at situationen er bekymrende. Vi kan sige mere i de kommende dage, men vi håber stadig, at vi kan redde begge nyrer.
Holdlægen oplyser, at Wout Poels' tilstand trods alt er stabil, og han forventer, at rytteren vil være i stand til at genoptage karrieren.
- Selv hvis han mister en nyre, kan han køre på højeste niveau. Han er en knægt i sin bedste alder, fortæller Peter Lagrou.
Det store styrt betød, at hele 12 ryttere måtte opgive at stille til start på lørdagens etape i Touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker