Hollænder spurter sig til ny etapesejr i kvindernes Tour
Iført den gule førertrøje vandt Charlotte Kool i Rotterdam. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Charlotte Kool slog favoritten Lorena Wiebes på de afsluttende meter i spurten på 2. etape af kvindernes Tour.
Hollænderen Charlotte Kool har fået en forrygende start på Tour de France Femmes.
Tirsdag var hun for anden dag i træk den hurtigste kvinde, da der skulle spurtes om sejren. Kool vandt 2. etape foran landsmand og favorit Lorena Wiebes.
Kool var egentlig ikke specielt godt placeret forud for de afsluttende meter, men alligevel lykkedes hun med at trampe sig i front til allersidst, så hun iført den gule førertrøje kunne krydse stregen cirka en halv meter før konkurrenten.
Selv om etapen blot var 69,7 helt flade kilometer fra Dordrecht til Rotterdam, og der ikke var nogen nævneværdig vind på ruten, var der dramatik fra start.
Allerede efter et par kilometers kørsel var der et stort styrt midt i feltet på en smal vej, så Emma Norsgaard (Movistar) og mange andre måtte vente pænt, før de kunne cykle videre. Feltet var samlet igen kort efter.
Undervejs var der flere mindre styrt på etapen, og lige inden finalen måtte mere end en håndfuld ryttere igen kysse asfalten. Norsgaard var igen fanget bag styrtet sammen med flere holdkammerater, og holdet spillede derfor ingen rolle i etapens afgørelse.
Norsgaard kom i mål 27 sekunder efter etapevinderen. Samme tid blev Cecilie Uttrup Ludwig noteret for.
Allerede tirsdag eftermiddag fortsætter løbet med 3. etape. Her er der tale om en 6,3 kilometer kort enkeltstart i Rotterdams gader.
Størstedelen af de otte etaper i årets Tour de France Femmes køres uden for Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde