Hollænderne hader ikke tyskerne længere
Holland og Tyskland har udkæmpet et par drabelige slag på fodboldbanen gennem tiden.
Siden 2. verdenskrig har der ikke været noget specielt hjerteligt klima mellem de to holds spillere, men det er blevet meget bedre, mener Arjen Robben inden onsdagens møde mellem de to arvefjender.
- Det er stadig en vigtig og speciel kamp. Men hadet og aggressiviteten fra tidligere er der ikke længere.
Forholdet mellem Holland og Tyskland er ret godt, og det er ikke længere så følelsesladet som tidligere, siger Robben, der selv bor i Tyskland, hvor han spiller for Bayern München.
Og selv om hollænderne tabte det indbyrdes møde ved EM i sommer med 1-2 i Danmarks gruppe B, er det ikke en flok hævntørstige hollændere, der stiller op i Amsterdam mod tysk hold med otte afbud.
- Der er tale om to helt nye hold, for tyskerne mangler en masse spillere, og vi har også en del nye folk med, siger han.
Tidligere har det gnistret mellem Holland og Tyskland i blandt andet VM-finalen i 1974 og ved VM i 1990, hvor Rudi Völler og Frank Rijkaard endte i håndgemæng og begge blev udvist, efter at hollænderen sendte et par spytklatter i retning af tyskeren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned