Klikkedannelse, etniske opgør og andre uløselige skænderier har ofte præget hollandske fodboldlandshold under en slutrunde.
Men det er ikke tilfældet denne gang hos Danmarks kommende VM-modstander.
Og det er landstræner Bert van Marwijks skyld, forklarer den danske anfører, Jon Dahl Tomasson. Han har selv haft Bert van Marwijk som træner i Feyenoord.
- Nu kender jeg træneren rigtig godt, og han er ekspert i at få løst interne problemer. Han kan tage hårdt fat, og samtidig kan han være blid som en mus. Så han kan altid finde den rigtige balance, siger Tomasson.
Det tætteste, den hollandske VM-lejr indtil videre har været på en skandale eller ballade i forbindelsen med VM i Sydafrika, er offensivspilleren Eljero Elia skyld i.
På sin twitter-hjemmeside skrev han nogle nedsættende kommentarer om marokkanere, hvilket han efterfulgt har undskyldt.
Bert van Marwijk har efter episoden omgående forbudt sine spillere at skrive noget som helst på de forskellige sociale netværk på internettet.
- Men det er jo småting i forhold til, hvad der plejer at være af problemer, konstaterer Tomasson.
Danmark og Holland mødes mandag i holdenes første gruppekamp ved VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker