Holland har sikker kurs mod fodbold-EM

De hollandske fodboldstjerner tog fredag et stort skridt mod kvalifikation til næste sommers EM-slutrunde i Polen og Ukraine. Det skete med en 4-0-udesejr over Ungarn i gruppe E's topkamp.

Sejren betyder, at Holland står noteret for fem sejre i fem kampe, og med 15 point har Holland nu seks point ned til Ungarn.

Tottenham-stjernen Rafael van der Vaart og FC Barcelonas midtbanespiller Ibrahim Afellay scorede målene i første halvleg, mens angriberne Dirk Kuyt og Robin van Persie fra henholdsvis Liverpool og Arsenal nettede efter pausen.

Sverige er på tredjepladsen noteret for seks point, men har spillet to kampe færre end både Holland og Ungarn.

/ritzau/

De hollandske viceverdensmestre fra Holland ligner sikker EM-deltager næste sommer efter 4-0-ude over Ungarn.

Offentliggjort Sidst opdateret