Holland opgiver at arrangere Formel 1-grandprix i år
Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet kommer ikke forbi Holland i år. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Det bliver tidligst næste år, at der igen køres et Formel 1-grandprix på Circuit Park Zandvoort i Holland.
Udsigten til det første Formel 1-grandprix på hollandsk jord siden 1985 er blevet længere.
Torsdag meddeler arrangøren af grandprixet, at man har opgivet at gennemføre 2020-udgaven af løbet.
Egentlig skulle løbet på Circuit Park Zandvoort være afviklet 3. maj, men det blev i første omgang udskudt på grund af udbruddet af coronavirus.
Nu er løbet så officielt aflyst, men arrangøren satser på at kunne køre i Holland i 2021-sæsonen.
- Efter konsultation med Formel 1-organisationen kan arrangøren konkludere, at det ikke længere er muligt at afvikle løbet med publikum i år. Derfor er løbet skubbet til 2021.
- Der forventes at komme en dato for næste års løb i slutningen af 2020, skriver arrangøren.
Østrigeren Niki Lauda vandt det seneste Formel 1-grandprix på Circuit Park Zandvoort for 35 år siden.
I alt er ti Formel 1-løb i 2020-sæsonen enten aflyst eller foreløbig udskudt.
Der er 12 planlagte løb tilbage i kalenderen. Det første er sat til at blive afviklet i Østrig 5. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned