Holland er klar til at spille finale ved fodbold-VM på søndag. Det står klart, efter holdet i tirsdagens semifinale besejrede Uruguay med 3-2.
35-årige Giovanni van Bronckhorst bragte Holland i front med et fantastisk langskud, men kort inden pausen udlignede Diego Forlan for Uruguay.
Holland havde dog ikke i sinde at smide muligheden for landets første VM-titel bort. Derfor kom de orangeklædte spillere ud til anden halvleg med endnu mere fart i støvlerne, og de afgørende mål faldt midt i halvlegen.
Først bragte Wesley Sneijder sig op på siden af Spaniens David Villa på VM's topscorerliste, da han med sit femte mål bragte Holland tilbage i front, og tre minutter senere øgede Arjen Robben til 3-1 med et fremragende hovedstød.
Sidst i kampen reducerede Pereira til 2-3, og Holland måtte bæve i de sidste minutter.
I finalen skal Holland møde enten Tyskland eller Spanien, der mødes i den anden semifinale. Og hollænderne håber uden tvivl på tyskerne, for der er et regnskab fra 1974-finalen, der skal gøres op. Dengang kom Cruyff og de andre hollandske spillere til kort mod netop Tyskland i finalen i München.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde