Holland storsejrer i topopgør mod Rumænien
Foto: Daniel Mihailescu /Scanpix
Daniel Mihailescu /Scanpix
Der var dømt topopgør mellem Holland og Rumænien i VM-kvalifikationsgruppe D, men med hollandsk sejr på 4-1 er der ikke længere tvivl om, hvem der er gruppens stærkeste mandskab.
De to hold gik begge ubesejret ind til kampen med ni point for tre kampe, men Holland satte sig hurtigt på kampen.
Efter ni minutter bragte Mathias Jørgensens holdkammerat i PSV Eindhoven Jeremain Lens hollænderne på 1-0, og efter en halv time stod det 2-0 efter mål af Feyenoord-spilleren Bruno Martins Indi.
Rumænien fik dog en smule håb efter 40 minutters spil, da rumænerne fik reduceret til 1-2.
Men håbet var kort, for lige før pausen øgede Frank Arnesens stjerne i Hamburger SV Rafael van der Vaart til 3-1.
I slutminutterne slog Robin van Persie den hollandske sejr fast med scoringen til 4-1.
Holland fører kvalifikationsgruppe D med 12 point for fire kampe. Rumænien ligger nummer to med ni point for samme antal kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker