Hollandsk cykelunion hiver Tour-arrangør for retten
Den hollandske cykelunion vil have penge af ASO efter årets Tour de France-start, der foregik i Utrecht.
Den hollandske cykelunion slæber Tour de France-arrangøren, ASO, i retten på grund af et økonomisk udestående efter Tour-starten i Utrecht i 2015.
Hollænderne mener, at ASO skylder 140.000 euro svarende til en million kroner.
- Vi har anmodet om en voldgift i den internationale cykelunion (UCI), fordi ASO afviser at betale pengene, siger direktør for den hollandske cykelunion, Huib Kloosterhuis, til AFP.
Hollænderne oplyser, at enhver organisation, der ønsker af afholde et cykelløb i Holland skal betale et beløb, der afhænger af cykelløbets størrelse.
- Vi har sendt breve til ASO, som udmærket var klar over denne forpligtigelse, men de svarer os ikke længere, siger Kloosterhuis.
Til hollandske medier kalder ASO-direktør, Christian Prudhomme, beløbet for "en absurd sum uden årsag".
- Vi modtog en regning tæt på 140.000 euro ud af det blå uden nogen forklaring, fortæller Prudhomme.
Hollandske medier oplyser, at sagen ventes afgjort i slutningen af november.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned