Hollandsk fodboldchef stopper efter et vanskeligt år
Hans van Breukelen (til venstre) har ikke opfyldt sine egne ambitioner i sin tid som teknisk direktør i Hollands Fodboldforbund og stopper efter et års ansættelse. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
Hans van Breukelen stopper som teknisk direktør i fodboldforbundet midt i skidt hollandsk VM-kvalifikation.
Efter et års ansættelse stopper Hans van Breukelen som teknisk direktør i Hollands Fodboldforbund.
Den tidligere landsholdsmålmand har selv truffet beslutningen efter 12 måneder, hvor det hollandske landshold har gjort det skidt i VM-kvalifikationen.
Holland indtager tredjepladsen i kvalifikationsgruppe A bag Sverige og Frankrig.
- Jeg stopper med en god fornemmelse, for jeg ved, at jeg har arbejdet hårdt for at opnå vores mål, siger Hans van Breukelen til fodboldforbundets hjemmeside.
I marts fyrede han Danny Blind som landstræner efter en elendig start på VM-kvalifikationen.
Hans van Breukelen forsøgte at få Everton-manager Ronald Koeman til at overtage, men fik et nej. I stedet gik landstrænerjobbet i maj for tredje gang til 69-årige Dick Advocaat.
Med tre point op til både Sverige og Frankrig i VM-kvalifikationen er Holland i fare for at misse den anden slutrunde i træk. EM i Frankrig i 2016 var også uden hollandsk deltagelse.
60-årige van Breukelen erkender, at han har et medansvar.
- Jeg har hverken opfyldt mine egne eller vores ambitioner, og jeg må drage mine egne konklusioner ud fra det, siger han.
Det hollandske landshold møder 31. august Frankrig på udebane og tre dage senere gælder det Bulgarien.
Hans van Breukelen vogtede blandt andet målet for det hollandske landshold i forbindelse med EM i 1992, hvor hollænderne i semifinalen blev slået af de senere danske europamestre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker