Hollandsk fodboldlegende rykker et skridt ned
Marco van Basten træder et skridt tilbage og bliver assistent i AZ Alkmaar efter en stress-relateret pause.
Den danske fodboldspiller Simon Poulsen og hans holdkammerater i AZ Alkmaar får nu deres træner Marco van Basten tilbage, efter at han har holdt godt og vel to ugers pause som følge af helbredsproblemer.
Men det bliver i en ny rolle.
Den tidligere stjernespiller dropper ansvaret som cheftræner og bliver i stedet assistenttræner i klubben.
- Jeg har lagt mærke til i årenes løb, at jobbet som cheftræner i stigende grad giver mig fysisk og psykisk ubehag. Derfor har jeg besluttet at være ærlig over for mig selv og klubben, siger Marco van Basten.
- Vi har gjort alt for at holde på Marco, og vi finder det passende i hans nye rolle som assistent. Her kan han med sin erfaring give de unge talenter den opmærksomhed, de har brug for, siger AZ Alkmaars tekniske direktør, Earnest Stewart.
Marco van Bastens nye kontrakt som assistent gælder, lige som den oprindelige aftale, til sommeren 2016.
Det er kun lidt mere end to uger siden, Marco van Basten tog en pause på grund af helbredet. Han havde døjet med uregelmæssig hjerterytme i noget tid - ifølge gisninger var problemerne stressrelaterede som følge af han fars død tidligere på sommeren.
Hollandske medier skrev i sidste uge, at Marco van Basten ville forlade sit job kun nogle få uger inde i kontrakten.
Inden van Basten tog en pause, havde AZ Alkmaar vundet to kampe og tabt to i ligaen. Klubben er lige nu på 12.-pladsen i den bedste hollandske fodboldrække med to sejre og tre nederlag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned