Hollandsk oprykker henter tidligere Randers-wing
Endnu en dansk fodboldspiller slutter sig til den efterhånden store flok af spillere med dansk pas i den bedste hollandske fodboldrække.
Oprykkerklubben SC Cambuur meddeler på sin hjemmeside, at klubben har skrevet kontrakt med den tidligere Randers- og OB-spiller Oliver Feldballe for de kommende to sæsoner.
Den 23-årige fløjspiller har trænet med i den hollandske klub i de seneste par uger og har altså gjort det godt nok til at overbevise trænerstaben om, at han er værd at satse på.
Oliver Feldballe nåede to sæsoner i Randers, hvor han i den første sæson var med til at rykke klubben op i Superligaen.
I den bedste række blev spilletiden dog begrænset for fynboen, der kun kom på banen i ni kampe og ikke fik forlænget sin kontrakt, da den udløb den 30. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde