Hollandsk splittelse om drømmefinale

Spanien eller Tyskland?

Knap har Holland sikret sig pladsen i VM-finalen, før spillerne er begyndt at spekulere i, hvem der er drømmemodstanderen.

Og spørgsmålet splitter to af holdets store profiler. For Bayern München-spilleren Arjen Robben og Real Madrids Madrid Rafael van der Vaart har et særligt forhold til spillerne på hver sit hold.

- Jeg håber at se mine drenge fra Bayern München, vi er i sms-kontakt, siger Robben, der scorede ét enkelt mål i 3-2-sejren over Uruguay i semifinalen.

Til dagligt er han holdkammerat med blandt andre Bastian Schweinsteiger, Philipp Lahm, Thomas Müller og Miroslav Klose fra den tyske trup.

Spørger man Rafael van der Vaart ligger sympatien hos Tysklands modstander i onsdagens VM-semifinale, Spanien. Ikke nok med, at van der Vaart er holdkammerat med flere spillere fra det spanske hold, hans mor er ligeledes spansk.

Om Robben eller van der Vaart får sin drømmemodstander i finalen bliver afgjort onsdag aften klokken 20.30, hvor semifinalen sparkes i gang.

/ritzau/

To af Hollands store profiler, Rafael van der Vaart og Arjen Robben, kan ikke blive enige om, hvilket hold de helst vil møde i VM-finalen.

Offentliggjort Sidst opdateret