Hollandsk storkamp afbrudt: Spiller ramt i hovedet
En møde mellem Feyenoord og Ajax blev onsdag afbrudt, efter at Davy Klaassen blev ramt af en genstand.
Et kast, med hvad der umiddelbart lignede en lighter, fra tilskuerpladserne afbrød onsdag aften pokalsemifinalen mellem Feyenoord og Ajax små 20 minutter inde i anden halvleg.
Ajax-spilleren Davy Klaassen blev ramt i hovedet af lighteren, så blodet flød.
Dommeren afbrød hurtigt kampen og fik sendt holdene i omklædningsrummene. Her endte de med at være i cirka en halv time, inden kampen blev genoptaget.
Det gjorde den dog uden Davy Klaassen, der ikke kunne fortsætte. Ti minutter inden han blev ramt, havde han bragt Ajax foran 2-1, hvilket også blev kampens slutresultat.
Klaassen endte dermed som matchvinder.
Den hollandske justitsminister Dilan Yesilgöz-Zegerius har på Twitter kaldt episoden for et "lavpunkt".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned