Inter lignede et hold, der var på vej mod endnu et skuffende resultat i den italienske Serie A, da Luc Castaignos kort før tid agerede frelser og scorede det enlige mål i 1-0-sejren over Siena.
Sejren betyder, at Inter rykker en smule væk fra nedrykningsstregen, der nu er fire point væk med en kamp mindre end de øvrige hold.
19-årige Castaignos kom til klubben i sommerpausen fra Feyenoord og anses for at være et af Hollands største angrebstalenter.
Han nåede at lave 16 mål i blot 34 kampe i Æresdivisionen, men målet mod Siena var hans første i Italien, hvor han indtil videre kun er noteret for fire kampe og endnu ikke har spillet en hel kamp.
Castaignos begyndte da også udekampen mod Siena på bænken, men han afløste Mauro Zarate efter pausen.
Blandt søndagens øvrige resultater vandt Cesena 2-0 over Genoa efter to mål af den tidligere Fiorentina-spiller Adrian Mutu. Hjemmeholdet overvandt endda at blive reduceret med en mand med 20 minutter igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde