Hollandske Bertens slår Halep og vinder Madrid Open
Kiki Bertens kan med lørdagens sejr sætte små ni millioner danske kroner på kontoen i præmiepenge. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Kiki Bertens vandt sin anden WTA-turnering i 2019, da hun slog Simona Halep i finalen i Madrid Open.
Kiki Bertens vandt lørdag sin niende WTA-turnering i karrieren.
Det skete, da hollænderen slog rumænske Simona Halep i finalen i grusturneringen Madrid Open med cifrene 6-4, 6-4.
Ud over trofæet kan Bertens indløse en præmiecheck, på hvad der svarer til små ni millioner danske kroner.
Det er hollænderens anden WTA-titel i 2019, efter at hun i februar vandt en turnering i Sankt Petersborg i Rusland.
Kiki Bertens var bagud 1-3 i første sæt, men fik efterfølgende brudt Haleps serv tre gange og vendt begivenhederne på hovedet.
Hollænderen indledte andet sæt med at bryde rumænerens udlæg, og så var kursen mod sejren sat. Halep brød tilbage i sættets fjerde parti, men Bertens svarede tilbage med det samme ved også at bryde.
Herefter holdt begge spillere deres udlæg, og så kunne Bertens på sin tredje matchbold tage sejren.
Sejren betyder, at Kiki Bertens indtager fjerdepladsen, når den næste udgave af verdensranglisten offentliggøres. Det er hollænderens hidtil bedste placering. Omvendt kunne Simona Halep have generobret listens førsteplads med en sejr.
Caroline Wozniacki deltog også i Madrid Open, men røg ud i første runde, efter at hun kort inde i opgøret måtte trække sig med en skade.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde