Hollands landsholdstrup er ikke tilfredse med dommerpræstationen under VM-finalen mod Spanien. Hollænderne beskylder den engelske dommer Howard Webb for at have spillet en betydelig rolle i nederlaget til Spanien.
Nigel de Jong mener ikke, at Howard Webb dømte en god kamp.
- Jeg synes ikke, at dommeren havde en god kamp. Det er selvfølgelig let at sige, at når du har tabt, men jeg synes, at det var tydeligt i dag.
- Webb er en god dommer, men han havde simpelthen ikke en god dag.
Eljero Elia siger, at Webb burde have givet to spanske spiller rødt kort.
- Og alle på stadion så, at der var et hjørne til os lige inden, de scorede, men vi fik det ikke, siger Elia.
- De vandt kampen, hvis man snakker i fodboldforstand - det er der ikke tvivl om. Men hvis Webb havde dømt anderledes, kunne vi have være kommet tilbage i kampen.
Midtbanespilleren Rafael van der Vaart siger, at selv om Webb begik fejl, var det var ikke grunden til, at Holland tabte.
- Der burde have været hjørne til os, og det betød, at de scorede. Men vi skal også være gode tabere, siger van der Vaart.
- Vi skal se på os selv. Vi har ikke spillet dårligt, men vi spillede ikke godt nok. De havde meget mere boldbesiddelse end os, og de havde også flere chancer, end vi havde. Og de udnyttede også deres chancer, det gjorde vi ikke.
- Hvis vi på forhånd havde fået at vide, at vi ville blive nummer to, havde vi været fint tilfredse, men nu er vi skuffede, siger van der Vaart.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub