Med sin sølvmedalje i søndagens VM-løb er cykelrytteren Matti Breschel ikke blevet en mindre oplagt kandidat i rollen som storfavorit, når der om et år køres VM i Danmark.
Til den tid er det imidlertid en anden udfordring, der venter danskeren, fastslår Brian Holm, der sportsdirektør på Team HTC-Columbia.
- Det bliver ikke nemmere for ham om et år. På ruten i København skal han forberede sig på at slås med sprintertyper som Tyler Farrar, Andre Greipel og Mark Cavendish om guldet, siger Brian Holm.
Han oplevede den københavnske VM-rute, da sidste etape af årets Post Danmark Rundt sluttede der.
- Det er en mere teknisk rute, end de har kørt på i år, men med knapt så hårde bakker. Det er, som jeg ser det, ikke en større chance for Breschel, men han har en chance også der, og det bliver spændende at se, lyder det fra Brian Holm.
Han ser søndagens VM-sølv som endnu en understregning af, at Matti Breschel hører til blandt verdens allerbedste endagsryttere.
Om et år i København skal Breschel desuden vise, om han kan kapere det store forventningspres, han må forventes at komme under.
- Det tror jeg ikke, at der bliver det mindste problem. Tværtimod kan det, at han er på hjemmebane og nu både har fået sølv og bronze, sagtens være en god ting for ham. Han har ikke vist os andet i løbet af sin karriere, end at han kan håndtere presset, vurderer Brian Holm.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde