Der venter en særdeles hård etape lørdag for sprinterne i dette års Tour de France.
Med flere stigninger og en afslutning på Plateau de Beille, hvor stigningen ligger uden for kategori, er HTC-Highroads sportsdirektør, Brian Holm, decideret bange for, at sprinteren Mark Cavendish kan nå at komme over målstregen, inden han falder for tidsgrænsen.
- Det bliver vildt svært at klare tidsgrænsen. Vi skal lige regne efter, men det bliver omkring 40 minutter. Typisk taber man 20 minutter alene på den sidste stigning, siger Brian Holm om udsigten til et stort tidstab for Cavendish.
Briten kører i øjeblikket i løbets grønne pointtrøje, og han har også sejre på Champs-Elysees fra sidste og forrige år at forsvare. Derfor er det enormt vigtigt for HTC-Highroad at få deres sprinter sikkert gennem lørdagens etape.
- Det er et af de hårdeste bjerge under Touren. Det er klart, at vi frygter for Cavendish. Han er ikke bjergrytter, siger Brian Holm.
Brian Holm diskuterede forud for etapestarten lørdagens rute med holdets sportslige leder Rolf Aldag, og de to troede umiddelbart, at der var tale om en fejl i programmet, da etapen lægger op til en masseafsked til en række ryttere i feltet.
Holm og Aldag var således godt i gang med at kigge på både regler og kort, og de to var også så småt på vej op til Tourens løbskommissærer, da kommissærerne selv kom ned og blandede sig.
- Vi troede, at de havde lavet en fejl i programmet, og vi ville op til dem, men så kom de selv ned og sagde, at de ikke havde lavet en fejl, siger Brian Holm.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde