Det kunne meget vel ende med en massespurt på dagens Tour de France-etape. Ruten er ret flad med en enkelt kategori 4-stigning, og den slutter på flad vej i byen Redon.
Derfor har HTC-Highroads sportsdirektør Brian Holm også lagt en plan, der skal sikre holdet og sprintkanonen Mark Cavendish årets første etapesejr.
Den indbefatter holdets dansker, der skal ofre sig for sin kaptajn.
- Lars Bak bliver den første mand til at trække derude i dag. Cavendish er på toppen, så vi gør hvad vi kan i dag, siger Holm, der også har kig på den grønne trøje.
Her er pointsystemet ændret i år, så der i stedet for mange små spurter undervejs kun er en enkelt af slagsen, hvor der gives flere point til flere placeringer.
Dagens pointspurt befinder sig 104 kilometer inde på etapen, men den har ikke umiddelbart Holms store interesse.
- Vi kører selvfølgelig efter den, men det er fint nok at blive nummer tre eller fire. Vi vil til enhver tid hellere vinde på målstregen end en spurt undervejs.
- Hvis Cavendish skal tage den grønne trøje, skal det være i en spurt på målstregen, slår danskeren fast.
Pointkonkurrencen føres af belgieren Philippe Gilbert, der vandt 1. etape. Han har 45 point, mens Mark Cavendish kun har samlet fem point.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker