Brøndbys midtbane er blevet svækket, kort før den nye Superliga-sæson indledes. Klubben har solgt svenske Samuel Holmén til den tyrkiske klub Büyüksehir fra Istanbul og den bedste tyrkiske række.
- Det er ingen hemmelighed, at Samuel gerne har villet prøve sig selv af i en anden liga, og det giver denne aftale ham mulighed for, og samtidig er det en god handel for Brøndby IF.
- Samuel har været et godt aktiv for klubben, siden vi hentede ham i 2007, og han har været meget vellidt hos alle, siger Brøndby direktør, Ole Palmå, i en pressemeddelelse.
Selv siger svenskeren også til klubbens hjemmeside, at det var lysten til at prøve noget nyt, der fik ham til at sige ja til det tyrkiske tilbud.
- Jeg har det sidste stykke tid gerne ville tage det næste skridt i min karriere, og jeg er meget taknemmelig for, at Brøndby har hjulpet mig videre, siger han.
Kontrakten med den tyrkiske klub, der tidligere har gået under navnet Istanbulspor, er treårig.
Superligaen begynder i weekenden.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker