Holmstrøm skal værdisætte FCN-trup fra 2008
Foto: Claus Bech Andersen /Scanpix
Claus Bech Andersen /Scanpix
Det bliver FC Københavns bestyrelsesmedlem Niels-Christian Holmstrøm, som skal vurdere og værdisætte superligakonkurrenten FC Nordsjællands spillertrup tilbage i 2008-sæsonen.
Holmstrøm er udpeget af landsretten til at vurdere og værdisætte FCN's spillertrup, fordi det er en vigtig del af den retssag, som skal køre fra 10. september mod FCN-klubejer, Allan K. Pedersen, ved Østre Landsret
- Jeg er udpeget af retten efter indstilling fra Allan K. Pedersens advokat, kurator, DBU og Divisionsforeningen.
- De har peget på mig, fordi jeg har en faglig ekspertise på området. Jeg har taget jobbet som en tillidserklæring og lagt et stort arbejde i projektet, siger Holmstrøm til Ekstra Bladet.
Han mener ikke, det er mærkeligt, at et bestyrelsesmedlem hos FCK skal vurdere forhold hos en konkurrent.
- Det havde været mere vanvittigt at spørge nogen, som slet ikke har forstand på at værdisætte en spillertrup. I sådan en sag er man nødt til at gå til fagfolk.
- I øvrigt har jeg svært ved at se, hvad en værdiansættelse af FCN i oktober 2008 har at gøre med konkurrenceforholdene for FCK og FCN i 2012. Intet i min verden, fastslår Holmstrøm.
Landsretten har også udpeget sportsøkonomen Jesper Jørgensen fra Deloitte til at vurdere en række regnskabsmæssige forhold i FCN. Holmstrøm har allerede afleveret sin rapport til Østre Landsret.
Sagen er rejst, fordi Allan K. Pedersen i oktober 2008 handlede med sig selv, da han købte FC Nordsjælland Holding A/S af sit eget holdingselskab, AKP Holding A/S, for 500.000 kroner.
I januar 2009 gik AKP Holding A/S konkurs, og kurator mener, at Allan K. Pedersen har købt FCN alt for billigt og kræver en yderligere betaling på 35 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned