Holstebro og Silkeborg lægger gulv til håndboldfinaler
Modsat Holstebro har Silkeborg flere gange været vært for pokalfinaler i håndbold. Det bliver således femte gang i træk, at kvindernes finale spilles i Jysk Arena. Billedet er fra 2015, hvor FCM vandt slutkampen. Foto: /ritzau/Graversen Anita/arkiv
/ritzau/Graversen Anita/arkiv
Holstebro bliver for første gang vært for Final 4, når håndboldmændenes pokalturnering skal afgøres.
Det bliver Holstebro og Silkeborg, der lægger hal til Final 4-stævnerne i henholdsvis mændenes og kvindernes pokalturnering i håndbold.
Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) på sin hjemmeside.
Final 4-arrangementerne består af semifinaler, bronzekamp og finale.
Herrerne skal til Holstebro 3. og 4. februar, hvor Gråkjær Arena lørdag er vært for de to semifinaler.
Torsdagens lodtrækning parrede hjemmeholdet, TTH Holstebro, med Ribe-Esbjerg, mens GOG og Aalborg tørner sammen i den anden semifinale.
Vinderne mødes i søndagens finale. Forinden har taberne spillet om bronze.
Hos kvinderne ligger finaleweekenden traditionen tro mellem jul og nytår, hvor spillerne fra Team Esbjerg, FCM Håndbold, Aarhus United og København Håndbold skal spille i Jysk Arena i Silkeborg.
Det er femte år i træk, Silkeborg lægger gulv til kvindernes finale.
FCM møder Team Esbjerg i den ene semifinale 29. december, mens den anden står mellem København og Aarhus.
Der er finale og bronzekamp 30. december.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker