Holtes volleyballkvinder genvinder DM i sikker stil
Holtes volleyballkvinder vandt også den tredje kamp i finaleserien mod finaledebutanten Gentofte.
Holtes volleyballkvinder kan stadig kalde sig Danmarks bedste. Onsdag sikrede de DM-guld for tredje sæson på stribe.
Det skete ved at vinde den tredje sejr i træk i finaleserien mod finaledebutanterne fra Gentofte Volley.
Onsdagens tredje finale blev vundet med cifrene 25-20, 25-20, 25-15.
Holte-træner Sven-Erik Borch Lauridsen var efterfølgende "virkelig stolt".
- Jeg synes, de fortjener det, og vi har været det bedste hold igennem hele sæsonen. Så jeg er super glad for det arbejde, spillerne har lavet, og selvfølgelig er jeg også glad for endnu en medalje, siger Sven-Erik Borch Lauridsen til volleyball.dk.
- Jeg er som sådan ikke overrasket over, at vi kan spille på dette niveau, men jeg er lettet. Spillerne er gode til at holde hovedet koldt, når det gælder, og kigger man tilbage på sæsonen, er det dét, der har gjort sig gældende. Det er et godt eksempel på, at vi har med rutinerede volleyballspillere at gøre.
Med sejren sikrede Holte sin tredje guldmedalje i træk og den 18. i alt. Gentofte hentede sølv for første gang.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker