Holtes volleyballkvinder tager DM-guld
Brøndby har siddet på tronen i tre år, men søndag vandt Holte DM-guld med sejr over netop Brøndby.
Volleyballkvinderne fra Holte fik vippet Brøndby af mesterskabspinden, da Holte søndag sikrede sig DM-guldet.
Holte sejrede i det andet finaleopgør med 3-0 (25-22, 25-22, 25-23), og dermed måtte Brøndbys kvinder vige pladsen efter at have vundet danmarksmesterskabet tre år i træk.
- Det er det fedeste i verden. Det er også fedt at få børn, men det her kommer godt nok tæt på.
- Det var en fænomenal opbakning i dag. Jeg er så glad for, at vi kunne give alle de mange mennesker den sejr, de var kommet for at se, siger Holte-træner Sven-Erik Borch Lauridsen i en pressemeddelelse.
Han kunne sammen med sit hold fejre guldmedaljerne i en propfyldt hal i Holte, og han kunne også juble over klubbens 30. DM-medalje i træk.
- Jeg kunne knap nok kommunikere med pigerne på banen, så jeg måtte bare håbe på, at de klarede den selv.
- Jeg synes, at vi havde holdet til at vinde i år. Det var en tæt kamp hele vejen. Stor respekt til alle pigerne, som har arbejdet stenhårdt for det her danmarksmesterskab. De trådte virkelig i karakter, da det gjaldt, siger Holte-træneren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned