Evander Holyfield er klar til at gå nogle omgange med Brian Nielsen, hvis danskeren gør alvor af sine planer om et comeback i bokseringen. Det fortæller han, da Ekstra Bladet konfronterer ham med danskerens tanker.
- Det er helt nyt for mig, det du fortæller, men selvfølgelig er jeg klar til at møde Nielsen. Det lyder som en ?great fight?, siger Evander Holyfield.
Skal kampen blive til noget, så skal Brian Nielsen beslutte sig for at gøre comeback i en fart. Hvis kampen først skal bokses om et år, så bliver det ikke til noget.
- Om et år? Så længe kan jeg ikke vente, for der tror jeg, jeg er stoppet. Kom med ham om et halvt år, så tager vi den kamp.
Evander Holyfield understreger dog, at han ikke har hørt noget om interessen fra Brian Nielsen og promotor Kalle Sauerland. Den 47-årige amerikaner opfordrer Sauerland til at henvende sig til sin promotor. Og den henvendelse kan snart komme.
- Faktisk ser jeg rigtig gode muligheder for at sætte Brian Nielsen op mod Nikolai Valuev eller Evander Holyfield. For jeg er en promoter, der meget gerne vil lave de store kampe, siger Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.
Evander Holyfields seneste kamp var netop mod den russiske kæmpe Nikolay Valuev. En kamp som Valuev til tilskuerne store utilfredshed vandt på point efter 12 omgange. Holyfields næste kamp er den 20. februar, hvor han i Sydafrika skal møde 41-årige Francois Botha.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker