Sportsforeningen for bøsser og lesbiske, Pan Idræt, er godt tilfreds med, at den polske målmand Arek Onyszko med øjeblikkelig varsel blev fritstillet fra sin klub FC Midtjylland. Onyszko skriver i sin bog "Fucking polak" blandt andet, at han hader bøsser og synes, at de er klamme.
- Pan Idræt ser det som en positiv handling fra FC Midtjyllands side, at man fyrer en spiller på holdet, som kommer med så graverende udtalelser om andre medmennesker. Disse udtalelser er efter vores dybeste overbevisning en klar overtrædelse af straffeloven, siger formand i Pan Idræt, Peter Munk.
Selvom formanden er vred over Arek Onyszkos diskriminerende udtalelser, er han samtidig fortrøstningsfuld.
- Vi mener dog ikke, at dette ikke skal ses som et udtryk for dansk fodbolds generelle holdning, men derimod som en udtalelse fra en nu tidligere spiller, som ifølge vores holdning slet ikke harmonerer med den værdighed, som en professionel topatlet burde vise, nemlig at være en rollemodel, man kan se op til, afslutter han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde