Hongkong fordømmer voldsepisode under ishockeykamp ved vinterlege
Ifølge den olympiske komité i Hongkong blev flere Hongkong-spillere udsat for et "bevidst angreb", da Hongkong mødte Turkmenistan ved de asiatiske vinterlege. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Fire turkmenske spillere udelukkes fra de asiatiske vinterlege. Flere Hongkong-spillere blev slået på isen.
Hongkong fordømmer mandag et "angreb", der betød, at tre ishockeyspillere blev såret under en kamp søndag morgen lokal tid mod Turkmenistan ved de asiatiske vinterlege.
Fire spillere fra Turkmenistan er blevet suspenderet og smidt ud af legene i den kinesiske by Harbin.
Det oplyser Hongkongs sportsmyndigheder med henvisning til Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge kinesiske statsmedier blev flere Hongkong-spillere slået omkuld på isen af deres modstandere. Alt imens forsøgte kampens dommere at gribe ind.
Videoer på sociale medier viser, at flere Hongkong-spillere bliver slået af turkmenske spillere.
Det ses også, at en Hongkong-spiller får slået sin hjelm af efter at være blevet slået bagfra, skriver AFP.
- Den olympiske komité i Hongkong fordømmer kraftigt det bevidste angreb, der forårsagede skader på Hongkong-atleter begået af turkmenske atleter, lyder det i en udtalelse.
Ifølge komitéen er ingen Hongkong-spillere kommet alvorligt til skade, og alle er i stand til at fortsætte ved legene.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker