Hooligan-sammenstød i græsk fodbold ender med skyderi
Det er langt fra første gang, at der er problemer med Panathinaikos-fans i græsk fodbold. (Arkivfoto). Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters
Hooligans fortsætter med at hærge græsk fodbold, hvor tre personer er kommet til skade før Panathinaikos-kamp.
Rivaliserende fangrupperinger af den græske fodboldklub Panathinaikos endte lørdag i et masseslagsmål.
Det skete omkring Athen-klubbens stadion, hvor fans var mødt op for at se en opvarmningskamp til den forestående sæson.
Ude foran stadion i centrum af Grækenlands hovedstad havnede Panathinaikos-fans i klammeri, og tre personer er ifølge radiostationen ERT kommet alvorligt til skade. Den ene på grund af et skud.
Det er uvist, hvad der antændte urolighederne, men politiet har arresteret 70 fans.
Kampen mod cypriotiske AEK Larnaca blev trods slagsmålene udenfor stadion fløjtet i gang klokken 20 med omkring 500 tilskuere på tribunerne.
Grækenland har længe haft store problemer med hooliganisme. I flere måneder af sidste sæson blev landets fodboldrække afviklet uden tilskuere, efter at en politimand mistede livet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned