Hopla! NFH lever

Foto: Lars Poulsen

OPDATERET MED BILLEDSERIE: NFH vandt den anden DM-finale mod København med 29-26, og nu skal kvindernes DM-guld afgøres i en tredje og afgørende kamp i Arena Næstved.

Offentliggjort Sidst opdateret

Håbet om DM-guld til Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, lever endnu. På en fantastisk fighterbetonet og kløgtig omgang håndbold lykkedes det falstringerne at vinde "returopgøret" mod København, der ellers ikke havde tabt i uendelige tider hjemme i Frederiksberg-Hallen.

NFH førte gennem det meste af opgøret og vandt med nøjagtig de samme cifre, 29-26, som de have tabt ugen forinden. Pauseføringen lød på 16-14.

Forsvarsmæssigt viste falstringerne langt bedre takter end i det første opgør, og midtvejs i halvlegen var gæsterne foran 11-7 og senere 13-9.

Fløjene anført af velspillende Lærke Nolsøe Pedersen scorede næsten efter behag mod den københavnske målvogter, der ikke holdt samme niveau som i det første opgør.

København trykkede på efter pausen og hentede allerede NFH ved 16-16, hvorefter de to hold fulgtes ad til 24-24 - uden at nogen kunne trække afgørende fra. Værterne havde ellers flere muligheder, idet NFH blev ramt af mange udvisninger i anden halvleg.

To mål af Johanna Westberg bragte NFH i front med 26-24, og endnu en svensker, Nathalie Hagman, øgede på straffekast til 27-24, og så kunne de omkring 150 NFH-fans juble og trække vejret lidt roligere.

København satsede megaoffensivt i de sidste to minutter, men NFH havde ingen problemer med at score de afgørende mål til sejren på 29-26.

Den tredje og afgørende DM-finale spilles som nævnt i Arena Næstved næste lørdag med start klokken 16:10.

Læs mere om den dramatiske kamp i Frederiksberg-Hallen i Folketidendes sportstillæg mandag.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen