Horsens booker DM-finale med sejr over Randers
Efter to nederlag i træk vandt Horsens den femte og afgørende DM-semifinalekamp hjemme over Randers.
Horsens IC blev torsdag klar til DM-finaleserien i herrernes bedste basketballrække.
På hjemmebane vandt Horsens 77-73 over Randers Cimbria i klubbernes femte opgør i semifinaleserien.
Randers udlignede til 2-2 i serien mandag med en sejr på 85-81, efter at Horsens tidligere bragte sig foran 2-0.
Efter to sejre i træk måtte gæsterne dog give fortabt.
Horsens førte efter de to første perioder med 40-30, men så kom gæsterne igen og reducerede til 48-50 efter tredje periode.
Opgøret var derfor tæt og spændende ved indgangen til fjerde periode, som også blev lige, men Horsens endte med at hive sejren på fire point hjem.
Derrick Wilson leverede 19 point for Horsens, mens Charlie Burgess blev topscorer for gæsterne med 17 point.
I den anden DM-semifinaleserie, hvor der også spilles bedst af fem kampe, er Bakken Bears efter tre kampe bagud 1-2 mod Næstved.
De to klubber spiller det fjerde opgør den kommende fredag.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker