Horsens henter svensk gardering for skadet målmand
Samuel Brolin har spillet adskillige kampe for de svenske ungdomslandshold. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Samuel Brolin spiller resten af sæsonen i AC Horsens, som har hentet ham på en lejeaftale.
AC Horsens har forstærket sig frem mod sæsonstarten med den svenske målmand Samuel Brolin.
Superligaklubben skriver i en pressemeddelelse, at Brolin er lejet i den svenske klub AIK for resten af sæsonen.
Førstemålmand Matej Delac døjer for tiden med en skade og er i gang med genoptræning. Derfor har klubben brug for en ekstra keeper til truppen.
Det forklarer sports- og talentchef Niels Erik Søndergård.
- Vi meldte ret tidligt ud efter Matej Delac’ skade, at vi ønskede at hente en målmand ind, så vi ikke kom til at stå i en presset situation, og det er lykkes med tilgangen af Brolin.
- Matejs genoptræning går som planlagt, men vi ved ikke helt, hvornår han bliver klar til kamp igen, og derfor har vi hentet en dygtig målmand ind, så vi skærper konkurrencen, som vi i øvrigt gør på alle positioner, siger Niels Erik Søndergård.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned