Horsens holder afstanden til Esbjerg efter uafgjort
Horsens og Esbjerg spillede 1-1 på Bue Water Arena. Holdene mødes igen i samme pulje i nedrykningsspillet.
Esbjerg tog søndag eftermiddag imod Horsens i Alka Superligaens sidste runde i grundspillet i et opgør, der endte 1-1.
Begge scoringer faldt inden for et minut, og resultatet betyder, at Horsens slutter som nummer 10 efter grundspillet, mens Esbjerg slutter på sidstepladsen.
Kampen blev aldrig et spillemæssigt festfyrværkeri, og det var således småt med oplagte målchancer og velspillede angreb.
Bo Henriksens tropper kom således åbenlyst ind til kampen med øje for at spille uafgjort og bibeholde afstanden på fem point ned til netop esbjergenserne, inden nedrykningsspillet begynder.
Ud over en stor chance til Horsens' Conor O'Brien efter syv minutters spil skete der ikke meget i kampens første 45 minutter.
Efter pausen satsede Esbjerg på at tage sejren ved at skubbe spillet længere frem på banen.
Awer Mabil fik efter en lille time chancen for at sparke alle tre point til Esbjerg, men en forsvarer fik sparket væk på stregen i sidste øjeblik.
I kampens 82. minut kom Horsens foran 1-0, da islandske Kjartan Finnbogason pandede et fremragende indlæg ind bag en chanceløs Jeppe Højbjerg.
Få sekunder senere lykkedes det dog Esbjerg at afværge katastrofen, da topscorer Robin Söder flugtede 1-1-udligningen i mål.
Esbjerg og Horsens mødes igen i nedrykningsspillet, idet de er landet i samme pulje. En pulje der også tæller OB og Randers.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde