Horsens holder fast i oprykningsplads med smal sejr
En enkelt scoring var nok til at sikre AC Horsens sejren ude over FC Roskilde fredag.
I Horsens drømmer man om oprykning til Alka Superligaen, og med en sejr fredag over FC Roskilde i 1. division holder den jyske klub fast i den tredjeplads, som er sidste billet til oprykning.
Horsens-spillerne måtte dog kæmpe hårdt for at sikre en smal sejr på 1-0 på turen til Sjælland.
Målet faldt allerede efter 13 minutter, da André Bjerregaard headede bolden i kassen efter et indlæg fra Jeppe Mehl.
Det var generelt udeholdet, som havde de fleste chancer, men kampen var åben helt til det sidste, da skarpheden foran mål manglede.
Horsens er nummer tre i 1. division med 28 point for 16 kampe. Det er fire point mere end Vejle på fjerdepladsen, som dog har spillet en kamp mindre.
Roskilde er raslet ned på næstsidstepladsen, efter at holdet har tabt fem kampe på stribe. Her har man fem point ned til FC Vestsjælland på den eneste nedrykningsplads, men vestsjællænderne har spillet en kamp mindre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker