Horsens IC er semifinaleklar efter gyserafslutning
Horsens IC måtte slide for at slå Randers i den tredje kvartfinale (arkivfoto). Foto: Polfoto/Kenneth Lysbjerg Koustrup
Polfoto/Kenneth Lysbjerg Koustrup
På en scoring få sekunder før tid vandt Horsens også den tredje DM-kvartfinale over Randers i basketball.
Horsens IC er som ventet klar til DM-semifinalerne for herrer i basketball. Det blev en realitet, da holdet også vandt den tredje kvartfinale over Randers i serien, der afvikles bedst af fem kampe.
På hjemmebane måtte Horsens dog igennem et drama, inden sejren var hjemme med 88-87.
Randers førte igennem stort set hele kampen, særligt i den anden halvdel, men Horsens vandt på en topointscoring med seks sekunder tilbage.
Horsens sejrede med henholdsvis 32 og 23 point i de to første kvartfinaler, men i det tredje opgør var Randers klar til at yde modstand.
Med en serie på 12 point i træk på to minutter ændrede kronjyderne i første quarter 7-10 til 19-10, inden de første ti minutter sluttede 21-21.
Også andet quarter blev lige, og udeholdet kunne overraskende gå til pause foran 46-44.
Det trak for alvor op til en overraskelse, da Randers inden sidste quarter førte 70-60, men Horsens kom tilbage og bragte fuld balance ved 80-80.
Randers førte med fire point, da der resterende mindre end to minutter, men at det kan gå stærkt i basketball, måtte udeholdet altså skrive under på.
Horsens slutter sig til Bakken Bears og Svendborg, der mandag banede sig vej til semifinalerne.
I den sidste kvartfinaleserie fører Sisu 2-1 mod Hørsholm.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde