Horsens melder udsolgt til nedrykningsbrag mod Brøndby
Der er udsigt til stadionrekord, når AC Horsens på mandag tager imod Brøndby i nedrykningsbraget på Casa Arena Horsens.
AC Horsens melder fredag formiddag alt udsolgt til bundslaget mod Brøndby, hvor vinderen får lov til at blive i Superligaen. Taberen må en tur ned i 1. division sammen med Silkeborg.
Meget står derfor på spil i kampen, hvor Brøndby i kraft af torsdagens 4-0-sejr over FC Nordsjælland kan nøjes med uafgjort.
Med en stadionkapacitet på 10.495 tilskuerpladser vil den eksisterende tilskuerrekord på 9064 næsten med garanti bliver overgået.
Den nuværende tilskuerrekord blev sat den 20. maj 2012, da AGF var på besøg.
Det store bundbrag mellem Superligaens nummer 10 og 11 bliver spillet klokken 17. Portene åbner en time før, og AC Horsens opfordrer alle til at komme i god tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned