Horsens og OB deler i taktisk nulløsning
Cheftræner Bo Henriksen så sit AC Horsens-hold spille uafgjort mod OB. (arkiv) Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Chancerne var få, da AC Horsens og OB fredag aften skød kvalifikationsspillet i gang. Opgøret endte 0-0.
AC Horsens og OB spillede fredag aften 0-0 i en chancefattig affære i første runde af Alka Superligaens kvalifikationsspil.
Nulløsningen betyder, at Horsens forbliver på den vigtige andenplads i pulje 1, hvilket sikrer overlevelse i Alka Superligaen. OB er med det uafgjorte resultat stadig et point efter horsensianerne.
Det taktisk prægede opgør på Casa Arena Horsens bød på meget boldbesiddelse til udeholdet fra Fyn, mens Horsens satsede alt på kontramuligheder og dødbolde.
OB havde generelt svært ved at spille sig frem til de helt store chancer grundet Horsens' defensive tilgang til kampen. Rasmus Festersen havde efter 10 minutter en fin chance på kanten af feltet.
I slutningen af første halvleg pressede OB på med flere langskud fra Jens Jakob Thomasen og Casper Nielsen, men skarpheden manglede. Horsens formåede aldrig at true OB-defensiven i første halvleg.
I anden halvleg fyrede Jens Jakob Thomasen et flot langskud af efter 63 minutter.
Horsens var bedre med i anden halvleg og overtog mod slutningen af kampen boldbesiddelsen fra fynboerne. Lasse Kryger misbrugte med små 10 minutter tilbage en stor hovedstødschance efter hjørnespark.
I de sidste minutter af kampen bølgede spillet frem og tilbage uden forløsning for nogen af holdene.
OB møder på fredag Esbjerg på hjemmebane, mens Horsens skal en tur til Randers. Begge kampe spilles på fredag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde