Horsens sælger forsvarstalent til Brian Priskes Sparta Prag
James Gomez (i gult) skifter til tjekkisk fodbold i den kommende sæson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
AC Horsens skal i den kommende sæson undvære James Gomez, der er solgt til Brian Priskes Sparta Prag.
Efter 80 kampe for AC Horsens er forsvarsspilleren James Gomez onsdag blevet solgt til Sparta Prag, hvor danske Brian Priske er cheftræner.
Det oplyser Horsens og Sparta Prag på fodboldklubbernes hjemmesider.
Niels Erik Søndergård, der er sports- og talentchef i Horsens, er stolt over at sælge den 21-årige spiller til den tjekkiske mesterklub.
- Vi ser det som en stor cadeau, at vi har formået at sælge til en klub som Sparta Prag, der netop har vundet mesterskabet og har tradition for at spille med i toppen af rækken og i europæisk fodbold.
- James var en spinkel og genert gut, da han trænede med som 17-årig, og det er fantastisk at se den udvikling, han har gennemgået til at være en voksen mand med selvtillid på og uden for banen, siger Niels Erik Søndergård.
Ingen af klubberne oplyser, hvor lang en kontrakt James Gomez har fået i Sparta Prag. Tjekkerne skriver dog, at aftalen med gambieren er langvarig.
Horsens rykkede i den forgangne sæson ned i den næstbedste danske fodboldrække.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker