Horsens slår Bakken igen og er en sejr fra DM-guld
Baye Keita fra Horsens IC i kamp med Bakken Bears' Chris Christoffersen Foto: POLFOTO/Mathias Svold
POLFOTO/Mathias Svold
Amerikaneren Marquis Addison lavede 22 point, da Horsens IC fik en storsejr over Bakken Bears i DM-finalen.
Horsens IC nærmer sig klubbens første danmarksmesterskab i basketball siden 2006.
Lørdag vandt holdet for tredje gang af fire mulige mod Bakken Bears i finaleserien, og dermed fører Horsens 3-1 i kampe.
Da der spilles bedst af syv kampe, kan Horsens sikre sig guldet med en sejr onsdag, hvor klubberne mødes i Vejlby Risskov Hallen.
Horsens var nede med 0-2, men herefter var holdet på intet tidspunkt bagud og sikrede sig en 93-67-sejr på hjemmebane. Undervejs havde Bakken dog kontakt ved 57-57.
Kampen synes reelt afgjort med seks minutter tilbage, hvor Horsens førte med 15 point.
Bakkens forsvarende mestre fik aldrig indledt en slutspurt, og i stedet udbyggede Horsens føringen til det, der blev en storsejr.
Amerikaneren Marquis Addison blev hjemmeholdets og kampens topscorer med 22 point, mens landsmanden Maurice Acker blev topscorer for Bakken Bears med 21 point.
Onsdagens femte finale spilles klokken 19.15
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde