Horsens-træner ærgrer sig over skrumpende budget
Bo Henriksen kunne fredag se sit hold slå Esbjergs nedrykkere med 2-1. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Horsens' Bo Henriksen er ærgerlig over, at klubben har valgt at skære i budgettet omkring superligatruppen.
Tidligere på ugen fortalte AC Horsens' formand Bo Pinholt til Horsens Folkeblad, at klubben har valgt at skære i superligabudgettet til næste sæson.
Budgettet omkring førsteholdet blev også skåret ned før igangværende sæson, og cheftræner Bo Henriksen er ærgerlig over, at der kommer til at være færre penge.
- Det gør absolut ikke vores forudsætninger bedre i forhold til at få et slagkraftigt hold, siger Henriksen.
- Men det er nu engang den strategi, klubben har valgt at følge, og det respekterer jeg. Sådan er virkeligheden desværre.
- Det var selvfølgelig bedre, hvis vi kunne øge det. Vi drømmer alle sammen om at få det bedste budget, men vi må erkende, hvor vi ligger i fødekæden.
En mulig vej til flere penge for klubben er at komme i Europa League-kvalifikationen, hvilket holdet kan opnå gennem playoffkampe. Det sætter Horsens alle sejl til efter.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at vinde puljen.
- Vi håber, vi i sidste ende kan komme til at spille finale om at komme i Europa. Det kunne være skægt, siger Horsens-træneren.
Horsens-keeper Matej Delac vurderer, at økonomi ikke er altafgørende for holdets færd i 3F Superligaen næste sæson.
- Det handler ikke så meget om økonomi, men mere om mentaliteten i truppen og om præstationerne på banen, siger Delac.
- Truppen er rigtig god og bred, så jeg tror på, at vi kan indfri vores mål næste sæson.
Trods den store selvtillid tilføjer målmanden, at alt kan ske i landets bedste række.
- Den danske liga er lidt mærkelig. Esbjerg vandt bronze sidste sæson, og nu er holdet rykket ned. Så man ved aldrig, hvad der kan ske.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker