Horsens-træner håber på rolig transferuge
Bo Henriksen håber at kunne holde på sine bedste spillere i AC Horsens. Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita/arkiv
Trods ønske om en ny angriber vil Bo Henriksen være tilfreds med en uge uden til- eller afgang i truppen.
AC Horsens tabte søndag 0-2 på udebane til Brøndby, men efter kampen blev der taltt mest om de sidste dage af sommerens transfervindue.
Transfervinduet i Alka Superligaen lukker torsdag 31. august, men Horsens-træner Bo Henriksen erkender, at der kan nå at ske mange ting i klubben på de få dage.
Horsens har længe været på jagt efter en angriber, men træneren kan godt acceptere manglende indkøb, såfremt at klubben holder på de nuværende spillere, der er førsteprioritet.
- Det er klart, at vi som udgangspunkt kun har én angriber i truppen, så vi vil gerne kigge på noget offensivt. Det vigtigste er dog at holde fast i de spillere, som vi har.
- Jeg prøver at slukke telefonen de næste par dage, og så ser vi, hvad der sker, siger han.
Forsvarsspilleren Bubacarr Sanneh har været et varmt emne denne sommer, og med et år tilbage af hans kontrakt har det været forventet, at han ville blive solgt.
Henriksen håber dog på, at den gambiske profil også er i truppen efter torsdag. Det på trods af, at det er en del af klubbens filosofi at sælge de bedste spillere videre.
- Jeg har mange gange talt Sanneh op, og jeg behøver heldigvis ikke at gøre det mere. Jeg ville ønske, at jeg kunne pakke ham væk indtil den 1. september, men nu må vi se, hvad der sker.
- Det er jo virkeligheden for os, at det er svært at holde på vores bedste spillere. Vi er en klub, der skal finde spillere, som andre ikke har set og så hjælpe dem på vej. Det sker jo også med Sanneh på et tidspunkt.
Derfor vil Henriksen også være tilfreds med en rolig uge på transferfronten.
- Vi er ikke tæt på noget lige nu. Vi kigger, men hvis vi ikke får noget ind. og vi ikke får noget ud, så er jeg også tilfreds.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde