Efter tre nederlag på stribe uden nederlag, måtte AC Horsens mandag aften gå fra banen som tabere, da FC Midtjylland vandt 1-0 i en kedelig kamp uden de store chancer.
Horsens-træner Johnny Mølby erkender, at niveauet ikke var i top.
- Det blev en taktisk kamp. Problemet for os var, at vi ikke var gode nok med bolden.
- De kom med et hårdt pres på os, men vi havde dem, hvor vi ville. Vi var bare ikke dygtige nok, når vi fik bolden, siger Horsens-træner Johnny Mølby.
AC Horsens måtte undervejs skifte Martin Spelmann ud med en skade, og landskamppausen kommer tiltrængt for østjyderne, der har haft mange spillere ude med forskellige skavanker.
- Morten 'Molle' Rasmussen kastede op lige inden kampen, så vi er ude i noget, der ikke er helt fantastisk.
- Det bliver godt med en pause, for vi er hårdt ramt i øjeblikket. Vi havde jo ynglingespillere med på bænken i dag, siger Johnny Mølby.
En af de spillere, der var med fra start, var Gilberto Macena, der inden kampen blev kåret til Månedens Spiller i Superligaen. Angriberen var dog ikke så farlig mod FC Midtjylland.
- De var gode til at presse os, og vi havde svært ved at få vores spil i gang. Når vi fik fat i bolden, blev vi presset, og der var ikke plads til at spille rundt. Når de havde den, kom vi til at løbe meget efter dem, siger Gilberto Macena.
Han kan nu gå mod landsholdspausen med både hæder og nederlag i bagagen.
- Jeg er glad for prisen som Månedens Spiller, men lige nu er jeg bare skuffet over, at vi spillede en dårlig kamp lige inden pausen, siger Gilberto Macena.
AC Horsens møder FC København på hjemmebane, når landskamppausen er overstået.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker