Hospital prøver igen: Vi sender Pelé hjem
Den 74-årige fodboldlegende vil blive udskrevet tirsdag for anden gang efter sin operation for nyresten.
Fodboldlegenden Pelé kan efter flere ugers indlæggelse på et hospital i São Paulo snart blive udskrevet.
Den 74-årige brasilianer vil blive sendt hjem tirsdag, efter at han i midten af november gennemgik en operation for nyresten, som har givet ham nogle komplikationer.
- Han har det godt, og der er ikke tegn på infektion. Han er kommet sig fint, og lægerne har besluttet, at han bliver udskrevet i morgen, oplyser hospitalet mandag.
Pelé blev opereret for nyresten 13. november, efter at han var blevet indlagt med mavesmerter. Han blev efterfølgende udskrevet, men måtte senere lade sig indlægge igen.
Den tidligere målsluger, der af mange betegnes som verdens bedste fodboldspiller gennem tiderne, var med til at vinde VM med Brasilien tre gange.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde